Bremsevæske

(4 produkter)

Når du suser ned ad sporet eller fletter ud og ind mellem bilerne i pendlertrafikken, er der én ting, der bare skal fungere: dine bremser. Over tid mister bremsevæsken i dine hydrauliske skivebremser sin effektivitet, fordi den optager fugt eller bliver forurenet. Resultatet? En svampet fornemmelse i bremsegrebet og en markant dårligere bremseeffekt.

Hos Gearhead finder du kun bremsevæske i absolut topkvalitet, så du kan bevare det kontante og pålidelige bid i bremserne – uanset vejret.

Skift visning

Hvilken bremsevæske skal jeg bruge til min cykel?

Det absolut vigtigste budskab, når det kommer til cykelbremser, er: Bland aldrig mineralolie og DOT-væske. Gør du det, ødelægger du pakningerne i dit bremsesystem i løbet af nul komma fem, og så kigger du på en dyr udskiftning.

Hvilken type du skal bruge, afhænger 100 % af dit bremsemærke. Du kan næsten altid læse direkte på bremsegrebet eller kaliberen, hvad der skal i, men her er tommelfingerreglen:

  • Mineralolie: Bruges typisk af Shimano, Magura, Tektro og Campagnolo. Mineralolie er ikke-korrosivt (skader ikke lakken, hvis du spilder) og holder ofte i meget lang tid uden at optage vand.
  • DOT-væske: Bruges typisk af SRAM, Avid, Hope og Formula (Bemærk: SRAM DB8 bruger dog mineralolie). DOT-væske er kemisk fremstillet og optager vand over tid, hvorfor disse systemer bør udluftes (bleedes) mindst én gang om året.

Hvad er forskellen på DOT 3, DOT 4 og DOT 5.1?

Hvis dine bremser kører på DOT-væske, vil du støde på forskellige numre. DOT 3, DOT 4 og DOT 5.1 er alle glykol-baserede væsker. Den primære forskel på dem er deres kogepunkt – både når væsken er helt ny (tørt kogepunkt), og når den har optaget en smule vand (vådt kogepunkt).

Når du bremser hårdt på lange nedkørsler, skabes der ekstrem varme. Hvis bremsevæsken begynder at koge, dannes der luftbobler, og så forsvinder dit bremsetryk fuldstændig.

  • DOT 3: Tørt kogepunkt: Ca.205 °C - Vådt kogepnkt: Ca. 140 °C - Bruges stort set ikke til moderne cykler mere.
  • DOT 4: Tørt kogepunkt: Ca.230 °C - Vådt kogepnkt: Ca. 155 °C - Standard på mange ældre eller prismæssigt overkommelige systemer. Udmærket ydeevne.
  • DOT 5.1: Tørt kogepunkt: Ca.260 °C - Vådt kogepnkt: Ca. 180 °C - High-performance. Det højeste kogepunkt. Perfekt til aggressiv MTB, downhill og tunge e-bikes.

Vigtig advarsel: Hold dig langt væk fra DOT 5. Selvom navnet minder om 5.1, er DOT 5 silikonebaseret og må aldrig blandes med DOT 3, 4 eller 5.1.

Kan man blande DOT-væsker?

Ja, du kan teknisk set godt blande DOT 3, DOT 4 og DOT 5.1, da de er lavet af samme kemiske base. Hvis dine bremser er født med DOT 4, kan du med fordel opgradere til DOT 5.1 for at få et højere kogepunkt og bedre modstandsdygtighed mod varme.

Find dit bleed-kit og bremsevæske hos Gearhead

Er det tid til at friske bremserne op? Gå på opdagelse i vores udvalg af bremsevæsker og specifikke bleed-kits herunder, så du kan få den sprøde, kontante fornemmelse tilbage i fingerspidserne. Hvis du er i tvivl om, præcis hvilken væske din model kræver, sidder vi altid klar til at hjælpe dig videre i værkstedet!